Genvej til kort

Retningslinjer for geologi

6.2.1

Inden for de geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller skovbrug. Der kan normalt ikke gives tilladelse til terrænregulering eller større beplantninger.

Redegørelse

Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Inden for de geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller skovbrug. Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. Hørsholm Kommune har i kommunens sydligste del et ganske lille område der har geologisk værdi. I de udpegede biologiske beskyttelsesområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder, muligheden for at foretage naturgenopretning eller muligheden for at etablere nye levesteder. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og økologiske forbindelser, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, fx faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn. Ved indgreb i biologiske beskyttelsesområder forudsættes det, at der med udgangspunkt i retningslinjerne og de lovgivningsmæssige krav vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper.

Geologiske enkeltlokaliteter

Endnu mens isen dækkede det sydøstlige Danmark, udspilledes et kapløb mellem den klimabetingede havstigning og jordskorpens hævning, fordi landoverfladen var ved at ”rette sig ud igen”, efter at have været trykket ned af de tunge ismasser. Jordskorpens hævning kunne dog ikke følge trit med havstigningen, der var en følge af kraftig tilførsel af vand fra Jordens smeltende isskjolde. Et ishav trængte derfor ind i Kattegat for ca. 16-18.000 år siden, og bredte sig videre ind i det nuværende Øresund foran den smeltende og vigende gletsjer, der endnu dækkede Københavnsområdet. Nordøstsjælland var på den tid endnu indhyllet i store mængder dødis, der flere steder har dannet bolværk ud mod det åbne vand. Andre steder skar ishavets bølger klinter i det nøgne moræneland. Disse ishavsklinter kan ses i dag i Hørsholm Kommune. De fremstår som en mere eller mindre stejl skrænt i en afstand af 0,5-1,5 km fra Øresundskysten. Skræntens fod ligger 10-15 meter over havet. Den stejle skrænt umiddelbart øst for Kokkedal Slot er Ishavstidens gamle kystklint, der nu er delvist sammenskredet. Herfra kan den følges mod syd og sydøst til Sophienbergvej og videre forbi Kildevejs udmunding i Bukkeballevej. Fra Kildevejs udmunding i Bolbrovej slår den gamle Ishavskystklint et sving vest og syd om Bolbroengen. Den gamle ishavskystklint genfindes syd for Rungstedvej som en skovbevokset stejlskrænt, der kan følges fra Pennehave og sydpå, gennem Folehave-skoven. Videre sydpå ses tydelige spor af ishavskystklinten ved Eremitageslottet.