Genvej til kort

Retningslinjer for kulturmiljøer i byerne

4.2.1

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

4.2.2

Inden for de udpegede kulturmiljøer skal væsentlige udsigts- og oplevelseslinjer i forhold til den omgivende bebyggelse og forskellige landskabselementer bevares.

4.2.3

Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

Redegørelse

Kulturmiljøer er historiske steder i byen, som har en særlig betydning for Hørsholm Kommune og hvor historien er tydelige og aflæselig i det fysiske miljø. Det kan være pga. særlige arkitektoniske kvaliteter eller pga. den historie, der knytter sig til steder og bygninger. Kulturmiljøerne er derfor en vigtig del af byens identitet.
Hørsholm er kendetegnet ved en lang række historiske bygninger, anlæg og bymiljøer, der er med til at give byen identitet og karakter. Udover de mange velbevarede enkeltbygninger, findes også en række bymiljøer med et stort indhold af kulturhistorie hvor byens historie særligt tydeligt kan aflæses. Det er kulturmiljøer som både rummer kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Hørsholm Kommune ser denne kulturarv som en værdifuld ressource, der kan bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske.

Flere bevaringsværdige større bygningsanlæg er omdannet er omdannet til erhvervs- og kulturformål, herunder kan nævnes:

  • Den militære klædefabrik, omdannet til kontorfaciliteter for mindre vidensintensive erhverv
  • Rungstedgård, omdannet til konferencefaciliteter
  • Sophienberg, omdannet til konferencefaciliteter, står nu over for ny anvendelse
  • Laderne og kavalerboligerne ved Slotssøen, omdannet til private boliger og museum, der nu står overfor ny anvendelse.
  • Kokkedal Slot, omdannet til hotel- og konferencefaciliteter

De vigtigste kulturmiljøer i byen er:

Slotsbyen

Området omkring Hørsholm kirke vidner om Hørsholms fortid som slotsby. Hirschholm Slot blev indviet af Christian den VI i 1744 og blev hurtigt kendt som nordens Versailles. I 1810 besluttede Frederik den 6 desværre at slottet skulle nedrives og materialerne genanvendes til genopbygning af Christiansborg der henlå som ruin efter branden i 1794.

Selve slottet er således forsvundet, men det aksefaste anlæg med park og de mange øvrige bygninger til slottet giver et samspil mellem arkitektur og landskab, der i dag giver byen sin helt egen karakter og historie.

Kirken på Slotsøen blev opført af arkitekten C.F.Hansen i 1823 af materialer fra det nedbrudte slot. Kirken udgør sammen med slotshaven, de gule avlsbygninger – det tidligere Jagt-og Skovbrugsmuseum, - de gule kavalerboliger, Fiskemesterboligen og Ridebanen samt bygningerne ved pladsen omkring Stolbergstøtten præstebolig og amtsforvalterbolig og remise – nu Hørsholm Egnsmuseum det væsentligste kulturmiljø i Hørsholm Kommune.

Fabriksbyen

Vandkraften i Usserød Å blev søgt udnyttet fra slutningen af 1700 tallet og åen opstemmet til 3 mølledamme. Først Stampedammen, dernæst Fabriksdammen med Den Militære Klædefabrik og nordligst Mølledammen med Usserød Mølle. I slutningen af 1700tallet blev der anlagt et par tekstilvirksomheder omkring det sted hvor Usserød Å løber under Kongevejen. Åen leverede vandkraften til maskinerne og Kongevejen gav mulighed for let transport af råvarer og produkter. I begyndelsen af 1800 tallet overtog staten fabrikkerne og samlede sin produktion af uldstoffer til uniformsbrug. Den militære klædefabrik udgjorde sammen med Hammermøllen i Hellebæk og krudtværk og kanonstøberi i Frederiksværk de væsentligste rustningsindustrier i Danmark i 1800tallet. Den militære klædefabrik var i brug helt indtil 1981.

Klædefabrikken danner sammen med mølledamme, arbejder- og funktionærboliger et vigtigt kulturmiljø der vidner om den tidligere industri i Hørsholm. Den Kongelige Militære Klædefabrik og Usserød Mølle anvendes i dag til kontorerhverv, og arbejderboligerne er attraktive boliger.

Stien langs Usserød Å giver mulighed for at opleve kulturmiljøet og binder området sammen med landbrugslandskabet omkring Mortenstrupgård og St. Svenstrup, der dengang lå uden for byen og forsynede befolkningen med fødevarer. Landskabet er i dag et vigtigt kulturlandskab. Særligt omkring Mortenstrupgård fornemmes den oprindelig stemning med marker der dyrkes, og kvæg der græsser langs åen. Områderne omkring Mortenstrupgård og St. Svenstrup er i 2008 blevet fredede. Usserød Å er i dag et vigtigt rekreativt element i byen.

Rungstedgårdene og Rungsted Kyst Station

Rungstedgårdene som i perioden omkring århundredskiftet ejedes af Karens Blixens familie, udgøres af Rungstedgård, Rungsted Lund og Rungsted Ladegård. Sammen med dyrkningsjorderne og Rungsted Kyst Station udgør Rungstedgårdene et helstøbt kulturmiljø, som tydeligt fortæller om en periode i Hørsholm Kommunes historie, landbrugets og infrastrukturens udvikling omkring århundredeskiftet og vidner om familien Dinesens betydning for udviklingen i Rungstedområdet.

Anlæggelsen af kystbanen i 1897 har haft stor betydning for byudviklingen i Hørsholm Kommune. Efter kystbanens åbning fandt en omfattende bosætning sted, idet det nu blev nemmere, dagligt at rejse til København. Ligeledes har banen haft betydning for transport af foder og landbrugsvarer for de store gårde langs Øresund, herunder Rungstedgårdene. Store byudviklingsområder er nu udstykket fra disse gårde.

Kulturmiljøerne udgøres af de fredede jorder ved Rungstedlund og hovedbygningen på Rungsted Ladegård, Rungstedlund, Rungstedgaard samt Rungsted Kyst Station med tilhørende små bygninger, remise med drejeskive og banearbejderboliger øst og vest for stationen.