Genvej til kortside om fortætningsstrategi.

Retningslinjer for fortætning

1.2.1

Fortætningsområderne afgrænses som vist på kortet.

1.2.2

Forud for vedtagelse af planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende spørgsmål omkring byarkitektur og kulturhistorie være belyst gennem tegningsmateriale, der viser området i sammenhæng med omgivelserne:

  • Hvordan arbejdes der med bæredygtighed i bebyggelsen?
  • Hvordan understøtter bebyggelsens arkitektoniske idé, udformning og kvaliteter den bymæssige beliggenhed?
  • Hvordan tilpasser bebyggelsen sig eksisterende bebyggelsesmønstre, skala og typologier, herunder særligt bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer inden for området eller i omgivelserne?
  • Findes der visuelle forbindelser på tværs af byen samt mod sigtepunkter og landskab, der er identificeret og sikret i bebyggelsen?

1.2.3

Forud for vedtagelse af planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende spørgsmål omkring byrum og bevægelse være belyst gennem tegningsmateriale, diagrammer og beskrivelser:

  • Hvordan udformes bebyggelsen, så opholdsarealer, grønne rum og byrum får optimal kvalitet, gode solforhold, og indgår i samspil med eksisterende byrum?
  • Hvordan understøtter bebyggelsens fordeling af anvendelser og tilgængelighed bylivet?
  • Hvordan sikres rekreative forbindelser, forbindelser for gående til grønne områder og centrale byrum? Hvordan sikres forbindelser gennem området for bløde trafikanter?

1.2.4

Forud for vedtagelse af ny planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende forhold omkring trafik belyses gennem trafikale analyser:

  • Hvilken trafikal belastning afføder området?
  • Hvordan håndteres trafikken internt i området og hvordan sikres der ordentlige adgangsforhold til eksisterende overordnet vejnet?
  • Hvordan sikres det, at trafikken kan afvikles sikkert, og at det overordnede vejnet har kapacitet til at håndtere belastningen?
  • Hvordan sikres tilstrækkelig og velplaceret parkering, der ikke påvirker byrum, opholdsarealer og rekreative områder unødigt?

1.2.5

Forud for vedtagelse af ny planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal det særligt belyses, hvordan kravene i de generelle rammer omkring parkering, støj og opholdsarealer imødekommes.

Redegørelse

Det primære princip for fortætningsstrategien er, at Hørsholm Kommune kun vil have ny by, hvis den er bedre end den eksisterende. I øvrigt er målet, at fortætning sker med fokus på styrker, herunder særligt:

  • Arkitektur

Hørsholm Kommune vil medvirke til at skabe rammerne for udvikling af nye byggerier, som har mennesket i centrum, og som har blik for, hvordan man med kvalitet og bæredygtighed kan udvikle byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat, at sætte arkitekturen på dagsordenen og nyt byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og tilpasset de fremtidige udfordringer i forhold til klima, energi og miljø.

  • Kulturhistorie

I Hørsholm Kommune har vi en rigtig fin og velbevaret bygningsarv og en række smukke og karakteristiske bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. Bygninger og kulturmiljøer spiller en stor rolle for identiteten af vores by. Vi har en ambition om, at vi også i fremtiden vil skabe værdier, der kan blive en del af morgendagens kulturarv. For at kunne tiltrække nye borgere er det nødvendigt at opretholde et tidssva­rende boligudbud.

  • Byrum

Vi skal have endnu mere liv i vores by. Vi vil fremme ud­viklende og involverende fællesskaber, der giver liv og puls til byen. Vi vil fortsat have fokus på Hørsholm By­midte og bydelscentrene. Der skal skabes vedkommen­de, anvendelige og tilgængelige byrum til alle – både til fysisk aktivitet, leg og rekreation, men også fredelige skyggefulde steder til mentale pusterum. Pladser, torve og parker skal være smukke, og indbyde til ophold i form af leg og kreativ udfoldelse.

  • Bevægelse

Bæredygtig byudvikling handler også om at skabe mulighed for at leve et sundt liv. Vi ønsker, at alle cyk­ler, fordi det er hurtigt, sikkert og sjovt. Det skal være et let valg, uanset om man skal i skole, på arbejde eller på indkøb.

  • Natur

Hørsholm Kommune er begunstiget med store sammenhængende naturområder. I planlægningen af byområderne skal der sættes fokus på samspillet mellem by, land og vand, så der skabes en hensigtsmæssig overgang til de bynære naturområder, og byernes grønne rum tænkes ind i sammenhæng med vandet og det åbne land.

Fortætningsstrategien har til formål at etablere en strategisk tilgang til byudviklingen i de dele af kommunen, hvor potentialet er størst. I forbindelse med denne kommuneplan består strategien af to elementer:

  • Udpegning af en række fortætningsområder på baggrund af en række kriterier.
  • Fastlæggelse af retningslinjer for udformningen af disse områder i forbindelse med en konkret fortætning.

I forlængelse af fortætningsstrategien vil Hørsholm Kommune udarbejde en arkitekturpolitik. Med en arkitekturpolitik vil vi sætte kvalitet i vores by i fokus. Ambitionen er en arkitekturpolitik, der er udformet som et dialogværktøj i forhold til kom­munens borgere og erhvervsliv, og hvor fortætningsstrategien udgør det strategiske værktøj i arbejdet med den fysiske planlæg­ning af Hørsholm Kommune. Arkitekturpolitikken vil således også være tæt knyttet op til fortætningsstrategien og kan afføde nye retningslinjer.

Udpegninger og kriterier for udpegning – hvilke områder udpeges og hvorfor?
Der er tidligere foretaget udpegninger af byudviklingsområder i Kommuneplan 2013, Strategi 2015 og Boligredegørelsen 2015. Tilsammen giver disse tre dokumenter et godt overblik over de udviklings- og fortætningspotentialer, der eksisterer i kommunen.

Kommuneplan 2013 udpegede 6 områder som konkrete indsatsområder, herunder Hospitalsgrunden, Hørsholm Bymidte, Hørsholm Idrætspark, Hannebjerg samt Kokkedal Vest og Nordvest. For flere af de udpegede områder er der planlægningen allerede i gang i form af vedtagne masterplaner og lokalplaner.

Strategi 2015 indeholdt et oversigtskort med flere udpegede byudviklingsområder, herunder Rungsted Kyst Station og Usserød Kongevej.

Boligredegørelsen 2015 indeholdt en screening af 14 konkrete udviklingsområder, herunder alle de ovennævnte områder. Screeningen blev foretaget med henblik på at vurdere fortætningspotentiale og opmærksomhedspunkter i forbindelse med efterfølgende planlægning. Områderne blev screenet i forhold til støj, klimatilpasning, bevaringsværdige bygninger, stationsnærhed og trafikale forhold.

Med dette udgangspunkt udpeges der med denne kommuneplan formelt set en række fortætningsområder, hvor byudvikling og omdannelse kan ske. Områderne er:

Stationsnære kerneområder
Kokkedal Station
Rungsted Kyst Station
Stationsnære områder
Kokkedal Station
Rungsted Kyst Station
Bymidtenære områder i og omkring Hørsholm Bymidte og Usserød Kongevej
Øvrige områder, herunder Hørsholm Idrætspark, Gymnasium og Vallerød Skole
Fortætningsområder er områder, hvor der vurderes at være et potentiale for fortætning. Det vil sige, at der for det første skal være et basalt, økonomisk potentiale for realisering, hvilket eksempelvis kan betyde, at områderne er nedslidte eller ikke særlig tæt bebygget, så det giver økonomisk mening at fortætte dem.

For det andet skal områderne opfylde en række planlægningsmæssige krav. Selv om det økonomiske potentiale er til stede, kan der være andre forhold, der taler imod en fortætning. I forbindelse med udpegningen af de konkrete fortætningsområder i denne kommuneplan har følgende forhold fungeret som kriterier for udpegning:

  • Er området velplaceret i forhold til bymidte og/eller bydelscentre, og kan en eventuel fortætning af området bidrage til at understøtte og styrke det eksisterende byliv i området?
  • I hvor høj grad kan områdets eventuelle fortætning serviceres med eksisterende kollektiv trafik og offentlige institutioner?
  • Er området stationsnært placeret, og kan en eventuel stationsnær beliggenhed understøttes af en udvikling af området til de rette anvendelser – eksempelvis større kontorerhverv?
  • Indeholder eller støder området op til bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og/eller markante bebyggelsesplaner, og kan området i givet fald fortættes på en måde, der respekterer og inddrager den pågældende kulturarv?
  • Er hele eller dele af området udpeget som risikoområde i Klimatilpasningsplan 2014, og forhindrer denne udpegning af området meningsfuldt kan fortættes uden risiko?
  • Er der andre planlægningsmæssige forhold – som eksempelvis naturbeskyttelse, støj og trafikal belastning af nærområdet – der taler imod en fortætning af området?

Retningslinjer for udformning – hvordan realiseres fortætningspotentialet?

Kommuneplanens fastlæggelse af fortætningsområder sker ved at udpege en række rammeområder, der endnu ikke i sine bestemmelser afspejler fortætningspotentialet. Forud for eller i forbindelse med lokalplanlægningen vil der således skulle gennemføres en proces, hvor fortætningspotentialet nærmere afklares, og hvor der på denne baggrund vedtages ny planlægning, der nærmere fastlægger nye forhold omkring anvendelse, omfang og eventuelle andre forhold.

Områdernes fortætningspotentiale kan udnyttes på en række forskellige måder. Fortætningspotentialet i de enkelte områder afklares på baggrund af de retningslinjer for udformning, der er fastlagt i dette afsnit. Retningslinjerne er generelle og fastlægger de væsentligste forhold, der skal belyses som forudsætning for vedtagelse af ny planlægning for de enkelte fortætningsområderne. Retningslinjerne er udformet med fokus på de overordnede forhold:

  1. Beliggenhed og udviklingspotentiale
  2. Nye kvaliteter baseret på eksisterende styrker
  3. Typiske udfordringer i forbindelse med fortætning

1. Beliggenhed og udviklingspotentiale

Fortætningsområderne har ikke alle det samme udviklingspotentiale. Nogle områder er særdeles velbeliggende infrastrukturelt, nogle ligger godt i forhold til eksisterende handelsliv, mens andre områder ligger i nærheden af rekreative arealer. På denne baggrund er der – som det også ses af ovenstående – foretaget en kategorisering af fortætningsområderne efter beliggenhed. Kategoriseringen har til formål at udpege de fremtidige anvendelser, der i særlig grad vil kunne bidrage til at realisere udviklingspotentialet inden for hver kategori. Fortætningsområderne kategoriseres i:

  • Stationsnære kerneområder. De stationsnære kerneområder, der er udpeget til fortætning udgøres af eksisterende rammeområder for erhverv, blandet bolig og erhverv, detailhandel og offentlige formål. Ved fortætning af disse områder er det væsentligt at være opmærksom på det potentiale, der udpeges med retningslinje 1.3.2, som fastlægger, at intensive byfunktioner af regional karakter bør placeres inden for stationsnære kerneområder. I øvrigt lægges der med retningslinjerne vægt på, at der i forbindelse med fortætning skal etableres en variation i anvendelser med hovedvægt på blandet boliger og erhverv med eventuelt supplerende detailhandel.
  • Stationsnære områder. De stationsnære områder, der er udpeget til fortætning udgøres af eksisterende rammeområder for erhverv, blandet bolig og erhverv, boliger og offentlige formål. Der lægges med retningslinjerne vægt på, at der i forbindelse med fortætning skal etableres en variation i anvendelser med hovedvægt på boliger og blandet bolig og erhverv med eventuelt supplerende erhverv.
  • Bymidtenære områder. De områder i og omkring Hørsholm Bymidte og Usserød Kongevej, der er udpeget til fortætning udgøres af eksisterende rammeområder for detailhandel samt blandet bolig og erhverv. Der lægges med retningslinjerne vægt på, at der i forbindelse med fortætning skal etableres en variation i anvendelser med hovedvægt på detailhandel, blandet bolig og erhverv samt boliger.
  • Øvrige områder. De øvrige områder, der er udpeget til fortætning udgøres af eksisterende rammeområder for offentlige og rekreative formål. Der lægges med retningslinjerne vægt på, at der i forbindelse med fortætning skal etableres en variation i anvendelser med hovedvægt på boliger.

For mere information om stationsnære kerneområder og stationsnære områder, se afsnittet om stationsnære områder.

2. Nye kvaliteter baseret på eksisterende styrker

Fortætning af den eksisterende by skal som nævnt ovenfor tage højde for det eksisterende potentiale, der affødes af beliggenheden. Mindst lige så vigtigt er det dog, at en eventuel omdannelse gennem fortætning er i stand til at tilføre nye kvaliteter til området og dets omgivelser. I Hørsholm Kommune tror vi på, at nye kvaliteter med fordel kan basere sig på eksisterende styrker som nævnt i målene. Retningslinjerne er derfor udformet med henblik på at få belyst forhold omkring:

  • Arkitektur og kulturhistorie
  • Byrum, bevægelse og natur

Disse forhold vil typisk kunne belyses gennem tegningsmateriale og beskrivelse af foreslåede fremtidige forhold suppleret med rumlige analyser, diagrammer og lignende.

3. Typiske udfordringer i forbindelse med fortætning

Erfaringsmæssigt afføder fortætning af den eksisterende by en række udfordringer, der skal sikres håndteret i forbindelse med planlægningen. Det drejer sig først og fremmest om trafikale forhold. Kan det eksisterende vejnet håndtere den øgede trafik, og kan den trafikale belastning mindskes ved at forbedre forholdene for bløde trafikanter eller adgangen til kollektiv trafik?

Herudover er der en række andre forhold, der er dækket af de generelle rammer, men som vil have særlig bevågenhed, når der er tale om fortætning. Der er tale om følgende forhold:

  • parkering (kan de øgede krav til parkering håndteres inden for området?)
  • støj (afføder den øgede trafik eller fordelingen af anvendelser nogle støjmæssige konflikter, der skal håndteres?) og
  • opholdsarealer (kan der sikres tilstrækkelige og gode opholdsarealer inden for området?)

Som en service for de aktører, der ønsker at gennemføre en fortætning inden for de udpegede områder vil kommunen desuden udarbejde en opdateret boligredegørelse, hvori de enkelte områder vil blive screenet for eventuelle stedsspecifikke udfordringer.

Da fortætningsstrategien ikke indeholder helt præcis information om hvilke arealer, der inddrages til ny bebyggelse i forbindelse med byfortætning, har det ikke været muligt at vurdere fortætningsstrategiens konkrete påvirkning af bilag IV-arter i Kommuneplan 2017-29. Derfor skal vurderingen af bilag IV-arterne indgå på lokalplanniveau. Der foreligger en risiko for, at efterfølgende tilladelser/lokalplaner ikke kan gives som forudsat i kommuneplanen. De efterfølgende tilladelser og/eller lokalplaner er selvstændigt bundet op på kravet om at varetage hensyn til bilag-IV arterne.

Forekomst af bilag-IV-arter og potentiel påvirkning af bilag IV-arter