Ordforklaring

Bebyggelsesgrad

Forholdet mellem det bebyggede areal og grundens areal. Anvendes 
i ældre byplanvedtægter som bebyggelsesregulerende bestemmelse. Er afløst af bebyggelsesprocent.

Bebyggelsesprocent

Det samlede etageareals procentvise andel af en ejendoms grundareal, beregnet efter Bygningsreglementets regler.

Bebygget areal

Bebyggelsens grundplan (stueetagens areal) inkl. udhuse, carporte mm.

Beskyttelseslinjer

Der er i Naturbeskyttelsesloven fastlagt beskyttelseslinier omkring skove (300 m), søer (150 m og kirker og fortidsminder (100 m). Der må ikke opføres bebyggelse inden for beskyttelseslinierne.

Bevaringsværdig bygning

En bygning er bevaringsværdig, når den er udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplanen.

Bruttoetageareal

I henhold til planloven skal beregning af en butiks bruttoetageareal ske som hidtil med udgangspunkt i bygningsreglementets bestemmelser. Der er dog nogle få undtagelser. Efter bygningsreglementet indgår en lav kælder, dvs. en kælder, hvis loft ligger lavere end 1,25 m over det omgivende terræn, ikke i beregningen af bruttoetagearealet. Efter planlovens regler skal kælderen medregnes, hvis den benyttes til detailhandel uanset, om der er tale om en lav kælder. En anden undtagelse er, at der kan fradrages indtil 200 m², der alene anvendes til personalefaciliteter.

Byplanvedtægt

Gammel betegnelse for det, der i dag kaldes lokalplan. Med vedtagelsen af planloven i 1975 blev byplanvedtægterne afløst af lokalplaner.
Byplanvedtægten fastlægger hvordan et områdes anvendelse og bebyggelse. En byplanvedtægt er tinglyst på de ejendomme den omfatter.

Byzone

Byzone er områder der er udlagt til bymæssig bebyggelse, boliger, erhverv, centerområder mm. Byzone kan kun udlægges med tilladelse fra staten.

Centerstruktur

Centerstrukturen er fordelingen af butikker mellem de større centre og lokale centre samt butikker uden for centrene. Centerhierarki i Hovedstadsområdet:
En bymidte pr. by (fastlægges efter »den statistiske metode«)
Store bydelscentre i byer over 40.000 indbyggere.
Bydelscentre på max 5.000 m² til butikker i byer over 20.000 indbygger.
Lokalcenter på max 3.000 m² bruttoetageareal til butikker i alle byer.
Uden for centrene kan der placeres områder til særligt pladskrævende varegrupper.

Dagligvarebutik

Butik der handler med daglige forbrugsvarer, som er varer, der forbruges samtidig med at de bruges, i modsætning til udvalgsvarer, der bliver ved med at eksisterer samtidigt med brugen. Det er fx madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler. I planlægningen sondres mellem butikker til henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer.

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Indeholder data om miljøet i Danmark, fx Areal-informationer, naturdata, data om vand mm. Se www.miljoeportal.dk. Se også PlansystemDK.

Deklaration

Dokument der pålægger en ejendom visse forpligtigelser eller begrænsninger, svarende til servitut. Som hovedregel tinglyst for at sikre beskyttelse, men behøver ikke at være det.

Detailhandel

Salg af varer til private kunder i en forretning eller lignende. Er omfattet af planlovens regler om planlægning til butiksformål. Reglerne omfatter ikke engroshandel eller detailhandel over Internettet.

Erhvervsformål

Arealanvendelse til fremstillingsvirksomhed og andre arbejdspladser. Kommuneplanens retningslinjer skal bl.a. omfatte beliggenhed af områder til erhvervsformål, som specificeres nærmere i kommuneplanens rammer for lokalplaner.

Etageareal

Det samlede areal af en bygnings etager. En tagetage, der kan udnyttes, og en kælder, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, indgår i beregningen af etageareal. Regler for beregning er fastsat i bygningsreglementet.

Etagebebyggelse

Beboelsesejendom i to etager eller derover med vandret lejlighedsskel.

Fingerplan 2013

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Fingerplan 2013 er det overordnede grundlag for kommune- og lokalplaner og administration af landzonen.

Fortidsmindebeskyttelseslinje

Linje i en afstand af 100 m fra fortidsminder, der er synlige i terrænet og er beskyttet efter museumsloven. Inden for beskyttelseslinjen må der ikke foretages ændring i tilstanden, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Fredede bygninger

Fredede bygninger er udpeget af de statslige myndigheder og må ikke ombygges eller nedrives uden tilladelse fra fredningsmyndighederne. For yderligere oplysning se www.kuas.dk.

Fredskov

Skov, som efter Skovloven af 1935 er underkastet fredskovpligt og derved sikret mod bortrydning, idet den udelukkende må anvendes til skovbrug. Alle offentlige skove samt skov plantet med offentlig støtte er fredskov, såvel som mange privatejede skove.

Hovedstruktur

Hovedstrukturen indeholder Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling i en 12-årig periode.

Kommuneatlas

Kommuneatlas er en kortlægning og registrering af bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Kommuneatlas for Hørsholm Kommune er udført i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og omfatter en registrering og vurdering af byggeri opført før 1960.

Kulturmiljø

Geografisk afgrænset område, der afspejler væsentlige træk af samfundets historie og udvikling.

Kystnærhedszone

Kystnærhedszonen er en 3 km zone langs de danske kyster udpeget af staten. Ved nye lokalplaner skal der tages hensyn til kystlandskabet og den offentlige adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Landzone

Områder, der er forbeholdt til landbrugsformål, der som udgangspunkt skal friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for den landbrugsmæssige drift. Alt areal i Danmark er defineret enten som landzone, byzone eller sommerhusområde.

Liberale erhverv

Selvstændig, ofte rådgivende virksomhed, som i reglen forudsætter teoretisk uddannelse, fx advokat, læge, ejendomsmægler, revisor eller arkitekt. Bl.a. benyttet i anvendelsesbestemmelse i kommune- og lokalplaner til at karakterisere, hvilke typer virksomhed der kan være i et område. Indehavers udøvelse af liberalt erhverv er umiddelbart tilladt i forbindelse med en bolig.

Lokalplan

Plan for et mindre område inden for kommunen. Lokalplaner må ikke stride imod Kommuneplanen. Lokalplaner skal fremlægges i offentlig høring i otte uger. Lokalplanen er den mest detaljerede plantype. Lokalplaner er tinglyst på de ejendomme de omfatter.

Natura 2000-områder

Danmark har udpeget 254 habitatområder (på baggrund af EF-habitatdirektiv) og 113 fuglebeskyttelsesområder (på baggrund af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv), der fælles betegnes som Natura 2000-områder. Der gælder særlige retningslinjer for administration og planlægning for aktiviteter, der kan påvirke områderne væsentligt. Der er ikke udpeget Natura 2000-områder i Hørsholm Kommune.

Offentlige formål

Som udgangspunkt formål vedrørende opgaver, der varetages af offentlige myndigheder (statslige, regionale og kommunale), fx daginstitutioner, offentlig administration, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, parker etc. Det vil også kunne være formål, der varetages af private, som arbejder på almennyttigt grundlag og under offentligt tilsyn, fx højskoler, private selvejende daginstitutioner og selvejende uddannelsesinstitutioner.

Områdeservitutter

Bestemmelser, der er tinglyst på flere ejendomme i et område.

Paragraf 3-områder

Begrebet refererer til naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper: Søer, vandløb,
heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev mv. NBL § 3. Se også naturstyrelsen, Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3, 2009.

PlansystemDK

Et offentligt system på internettet, som indeholder planer efter planloven. Kommunerne er forpligtiget til at indberette deres planer til systemet, der opdateres dagligt. Planerne registreres efter samme datamodel (PlanDK2 og PlanDK3). Derfor er det muligt at analysere og søge efter bestemte typer af planer på tværs af administrative grænser. Alle kan se og hente planer i systemet. www.plansystem.dk. PlansystemDK er koordineret med Danmarks Miljøportal.

Pladskrævende varegrupper

Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Der kan udlægges arealer til særligt pladskrævende varegrupper uden for en bymidte og et bydelscenter. Hvis der åbnes mulighed for møbler, skal det beskrives i kommuneplanens redegørelse, hvorfor det ikke er muligt at placere butikken i bymidten, i et bydelscenter eller et aflastningscenter.

Privat service

Liberale erhverv, ejendomsmægler, pengeinstitut, advokat, læge m.v. Elektriker, frisør, kopiservice, danseskole og lignende.

Scoping

Afgrænsning af indhold og emner i en miljørapport.

Screening

Myndighedens stillingtagen til om et konkret projekt eller et forslag til plan eller program, der ikke obligatorisk er omfattet af krav om miljøvurdering eller pligt til vurdering af virkninger på miljøet (VVM), kan påvirke miljøet væsentligt, og derfor kræver udarbejdelse af en miljøvurdering eller en VVM-procedure. Resultatet skal indgå i redegørelsen for det pågældende planforslag.

Serviceformål / -funktioner

Lokalisering af offentlige og private serviceformål (daginstitutioner, skoler, butikker mv.) i forhold til bolig- og erhvervsområder er en meget vigtig del af den fysiske planlægning. Kommuneplanen skal have retningslinjer og rammer for beliggenhed af bl.a. offentlige institutioner og andre serviceformål.

Serviceerhverv

Erhverv der ikke producerer varer men tjenesteydelser, fx handel, finansiering, transport, rengøring og reklame.

Servitut

Bestemmelser, der er tinglyst på en ejendom.

Skovbeskyttelseslinje

Linje i en afstand af 300 m fra skove, for private skove dog kun hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for beskyttelseslinjen må som hovedregel ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.

Skovrejsningsområder

Områder hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning, bl.a. rekreative hensyn og grundvandsbeskyttelse, vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Det er et mål med skovloven at forøge skovarealet. En kommuneplan skal have retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder. Udpegningen indgår i et samspil med landbrugslovgivningens bestemmelser om skovtilplantning på landbrugsarealer. Retningslinjerne skal også omfatte områder, hvor skovrejsning er uønsket, fx for at sikre udsigter, kirkeomgivelser, ådale, visse geologiske landskabsformer og naturarealer, herunder enge og overdrev.

Spredningskorridor for dyr og planter

Zoner, svarende til økologiske forbindelser, der giver mulighed for spredning af planter og dyr. Sådanne korridorer må have en vis bredde for at sikre, at så mange arter som muligt kan udnytte dem til spredning eller som levesteder og for at mindske påvirkning fra gødning og kemiske bekæmpelsesmidler på nærtliggende landbrugsarealer.
Kommuneplanen skal have retningslinjer for eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, der skaber sammenhænge mellem større naturområder.

Søbeskyttelseslinje

Beskyttelseslinje 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha.

Tæt-lav boligbebyggelse

Dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse og lign. helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel. Evt. også andre huse bygget i ét eller to lag og sammenbygget eller med kort afstand til andre huse af tilsvarende art.

Udvalgsvarebutik

Butik der alene sælger udvalgsvarer, fx møbler, beklædning og hårde hvidevarer. Butikker, der sælger både udvalgs- og dagligvarer, fx varehuse, betragtes i planlægningsmæssig henseende som dagligvarebutikker. Det betyder, at der ikke kan sælges dagligvarer fra udvalgsvarebutikker. Derimod kan der godt sælges udvalgsvarer fra dagligvarebutikker.
Planloven opererer desuden med en særlig gruppe af udvalgsvarebutikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

Udnyttelig tagetage

Udnyttet tagetage er i almindelighed en loftsetage under et saddeltag. Udnyttelig betyder, at tagetagen kan udnyttes.

Udstykning

Deling af samlet fast ejendom, hvorved afgrænsede dele af et matrikelnummer fraskilles med egne matrikelnumre.

Åben-lav bebyggelse

Fritliggende boligbebyggelse (parcelhuse).

Å-beskyttelseslinje

Beskyttelseslinje i en afstand af 150 m fra vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje efter den tidligere naturfredningslov. Inden for beskyttelseslinjen må der som hovedregel ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet.

Åbne land

Arealerne uden for byområder og sommerhusområder. Det åbne land skal friholdes for anlæg og byggeri ud over hvad der anses for samfundsmæssigt nødvendigt. Hovedparten af det åbne land er omfattet af planlovens regler om landzone. Større eller mindre dele er desuden omfattet af bestemmelser i landbrugsloven, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, råstofloven m.fl.