4. Klima

Vision

Hørsholm Kommune ønsker at arbejde med klimatilpasning, således at skaderne fra skybrud forebygges og mindskes, og således at regnvandet gradvist adskilles fra spildevandet og indtænkes i det naturlig vandkredsløb.

Vi ønsker at reducere den lokale CO2-udledning markant og på sigt være en CO2-neutral kommune og alternativ transport by. Den fysiske planlægning skal baseres på bæredygtig udvikling, og vi vil tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringer.
Klimatilpasningsplan
Hørsholm Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer indsatsen.
Den fælles klimatilpasningsindsats skal bruges bevidst til at skabe synergi til kommunens andre strategiske udviklingsområder, således at Hørsholm gøres mere robust over for vandstandsstigninger og ekstrem regn, og således at rekreative elementer indtænkes i løsningerne. Dette er elementer, der bidrager til at gøre Hørsholm Kommune til et attraktivt sted at leve.
Risikokortlægningen har medvirket til, at der udpeges 13 områder, hvor der er størst risiko for skadesvoldende oversvømmelser. De 13 områder fremgår af ovenstående kort.

Hørsholm som CO2-neutral kommune

I 2010 blev Hørsholm Klimakommune - aftalen løber i 5 år. Klimakommunekonceptet er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og er en aftale mellem de enkelte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Hørsholm Kommune skal, ifølge aftalen, som minimum reducere CO2 - udledningen med minimum 2% om året på kommunens egne aktiviteter – dvs. at der er indsatsområder på alt fra dagrenovation til kørselsbehov og energiforbrug i bygninger. Hørsholm Kommune har valgt yderligere at reducere CO2 - udledningen fra kommunen som virksomhed med i alt 4% årligt fra 2012 – 2014. Hørsholm Kommune har reduceret udledningen af CO2 på egne aktiviteter med 2,8% fra 2010 til 2011, og med 2,8 % fra 2011 til 2012.

I den fysiske planlægning arbejder Hørsholm Kommune for, at nye boliger skal være lavenergibyggeri. Bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl, regnvand skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås. Vi vil tilpasse ved fx at lave bassiner, der kan forsinke store vandmængder, så regnvand på nye måder kan bruges rekreativt i bymiljøet. Man skal generelt i Hørsholm Kommune være særlig opmærksom på sokkelkoter og kældre i forbindelse med planlægning af nyt byggeri.
Transport er en vigtig del af infrastrukturen og en stor bidragsyder til CO2 udledningen. Både som virksomhed og som geografisk område kan kommunen drage fordel af en omlægning af transportformer og -mønstre i kommunen. Hørsholm som alternativ transport by er en by, der belønner og fremmer den kollektive transport, men også den individuelle transport, der foregår i fx el-/ hybridbiler og ikke mindst på cykel. Det handler om at bevare komforten og bekvemmeligheden i transportformerne via ny teknologi og infrastrukturplanlægning og samtidig reducere partikler og drivhusgasser fra fossilt brændstof, en reduktion som også har stor betydning for sundheden.

Gode eksempler

Hørsholm Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m.
Hørsholm Idrætspark er et eksempel på en af kommunens bygninger, der har gennemgået en omfattende energirenovering, og herved blandt andet opnået en årlig driftsbesparelse på ca. 35%.
Et andet eksempel er den klimavenlige børneinstitution Solhuset, der understreger, at god arkitektur og integreret energidesign kan gøre en forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima.
Solhuset, som er kommunens flagskib indenfor grønt byggeri, har udover 250 m2 solceller på taget også solfangere og jordvarme, hvilket gør, at huset er et såkaldt aktiv hus. Det betyder, at husets energikilder kommer fra vedvarende energikilder, og at bygningen har en positiv indvirkning på miljøet.

Alternative energikilder

Hørsholm har et veludbygget kollektivt varmeforsyningsnet – naturgas og fjernvarme. Fjernvarme er baseret på forbrænding af affald på Nordforbrænding. Affaldet er en vedvarende ressource, som ved afbrænding på Nordforbrænding konverteres til el og varme.
Der findes allerede i dag mange alternative energikilder som fx solvarme, jordvarme og vindenergi. Disse alternativer vil vi fremme mest muligt i forhold til samfundsmæssig økonomi og klimagevinst. Når temperaturen stiger, både globalt og lokalt, vil behovet for køling også stige. Køling kræver et stort energiforbrug, og vi vil være med til at sikre, at der i fremtiden bliver mulighed for både at få fjernvarme og fjernkøling.

Klik her for at se kortet i stort format

Se kommunens indsatsområder her